fragment af et forår

fragment af et forår, en aften
af den slags hvor vejene næsten
går ud i det blå, men ingen
bevæger sig; vejstøvet minder
om vejstøvet der hvor de fleste
bliver skudt og stilheden slæber
på sten, men der sker ingenting

et sted falder noget som ingen
har rørt ved ned fra en hylde,
måske mens min bestemor står
som hun altid har stået i sit
køkken og koger abrikosgrød;
jeg ved hun er død, men duften
er så stærk, at kroppen der sanser

den, selv bliver en frugt; og mens
frugten hænges op i det nærmeste
træ, som måske er en birk der
bærer rakler og aldrig abrikoser,
hører man skuddet i forvejen, før
end lidt efter, og det lød som en
dør uden hus der står åben endnu

Frå Alfabet av Inger Christensen